Travel Journal

Ondskab

(Thursday 20 November 2008) by Silke
Så sidder man her sikkert in sin bløde seng og joker i en email til sin mor, "Vi er så isolerede her at en 3. verdenskrig kunne starte uden at vi opdagede det". Hvorefter man på politiken.dk læser at der har været granateksplosioner i Bangkok. Det er skæmmende at tænke på hvad der sker så tæt på os. Nina fortalte igår om en bekendts første oplevelse med Burma. Hun var tageet over grænsen med en britisk ven for at få sit visum fornyet. Her havde de set to små drenge løbe og lege, de slåsede lidt og tjattede til hinanden - som drenge nu gør. den ene dreng får væltet den anden om kuld, men istedet for at stoppe legen samler han en sten op og hamrer den ned over den anden drengs hovede (slog ham ihjel). I Burma er menneskeliv ikke meget værd, gadebørnene har ingen der kan fortælle dem om hvad der er rigtigt og forkert. Må indrømme at jeg troede godhed og respekt forlivet var en medfødt gave hos børn over hele verden, men jeg forstår nu at respekt for livet er noget man lærer fra andre. Noget så forfærdeligt som at slå et andet menneske ihjel, har ingen betydning.
Nina fortalte samme aften om at det thailandske politi en dag var kommet ind på vores stamrestaurant og havde spurgt tjeneren (Charlie er burmesisk imigrant, men lovlig) om ligitimation og arbejdstilladelse. Da han viste dem arbejdstilladelsen rev de den over. Charlie skulle derpå betale betjentene for ikke at blive anholdt. Alt er korrupt, alle tænker på sig selv.
Dette er et af verdens brændpunkter, her samles mennesker der ønsker at gøre verden til et bedre sted. Vi har fået fortalt om en læge født i Burma, men opvokset i USA. Da han for et par år siden fik konstateret parkisons valgte han at bruge resten af sit liv her. Han ønskede at gøre en forskel inden sygdommen for alvor fik fat. Der er mennesker der viger deres liv til andre (lærere på CDC, SAW, læger på Mae Tao Clinic og mange flere). Samtidig er det også her man finder den største udnyttelse, korruption og ja ondskab. Vi undrede os over de mange enorme, dyre og nye biler vi så, og alle de fede, kæmpe villaer der ligger gemt bag hegn og gitre. Det er åbenbart organisationsledere og højtstående embedsmænd der kører i bilerne og bor i husene betalt af organisationspenge og penge tjent gennem korruption. Disse penge der i virkeligheden burde gå til folket, bruges på luksus for enkeltpersoner og deres familier. ÆKELT!!!
Det kan gøre mig rasende at se alt den nød, mens andre feder den lige ved siden af og udnytter andre for at kunne leve i luksus.

  • KBH koldt..... by moster


Home | Features | Sign Up | Contact | Privacy Policy | Terms & Conditions | © 2006 - 2017 TravelJournal.net
Note: Javascript is not active