Travel Journal

På toppen af bjerget; Wat Phrathat på toppen af Doi Suthep

(Saturday 15 November 2008) by Silke
Lørdag d. 7 November 2008 (Fortsat)
Lettere nysgerrige rullede vi, efter en lang lang lang kørertur op af at højt højt bjerg, ind på en meget snusket og beskidt parkeringsplads omgivet af lige så snuskede små butikker. Vores første oplevelse ville give os traume for livet. For hvad skal piger efter meget lang køretur, de skal tisse. Der var bare ingen der havde forberedt os på Thailand traditionelle toiletter. Dette var vores første møde med de berygtede "stå-op-og-pas-på-du ikke-tisser-på-dig-selv-toiletter", og medbring altid selv toiletpapir8-O.
Da vi var kommet os over chokket og var blevet enige om at vi ikke ville være sarte, fik vi lettet vores blærere. Herefter gik turen videre mod den mystiske endestation. Det var tydeligt at det var en turistattraktion, for vejen var fyldt med store turistbusser fyldt med blegfede englændere i jesussandaler. Manden og damen forklarede smilende en hel masse og overrakte os stolte dagens snack: ris stegt med skinkestykker, proppet ned i røget grisetarm og sat på pind, værs'go pølse på pind. Et kort øjeblik troede jeg at Cecilie ville vende om på hælene og tage det første fly hjem ti Danmark, Diana spiser slet ik gris (hvordan forklarer man det uden at fornærme nogen) og selv jeg som praler af at være noget så åben overfor nye oplevelse kunne ikke få mig selv til at tage en bid:-x Som Hans og Grethe efterlod vi et spor af pølse hele vejen op af bjerget. Endestationen viste sig at være Chiang Mai's berømte tempel Wat Phrathat og bjerget Doi Suthep. Templet er et af de helligste buddhistiske templer i Nordthailand , og ligger øverst på bjerget Doi Suthep, 1600 meter over havets overflade. Templet er en del af legenden om den hvide elefant, som åbenbart bar en del af Buddha og døde på toppen af bjerget, så man kan forstån at det er meget helligt. Dog er hele området gennemsyret af turisme og man kunne nemt havde brugt mange penge på fine Buddhaer o.lign. hvis man ville. Efter at havde kravlet om af de mange mange trin åbenbarede en tempelplads sig for os, og man må da indrømme at det var hele kravle.turen værd. Pladsen var fyldt med små templer, og havde den smukkeste udsigt udover Chiang Mai by jeg nogensinde har oplevet. To be on the top of the world beskriver ikke en gang tilnærmelsesvis den følelse man fik*_* Efter at havde hvilet os lidt under et blomstertræ viste manden os rundt i templets midte. Templet var fyldt med guldstatuer, bedeklokker og buddhister der var kommet for at vise Bubbha ære. Man må sige at det var noget af en oplevelse.
Da vi mente at vi havde set nok gik vi tilbage til bilen og påbegyndte tilbageturen til vores guesthouse. Den aften var vi selv overladt til at finde os noget aftensmad, så den bestod af burgere fra 7-11 som blev fortærret foran tv'et:-p
Næste dag (søndag d. 8 November 2008) blev vi igen hentet af damen og mnaden, nu var det blevet til at vi ikke blev hentet af Thein Niang, men selv skulle tage bussen til Mae Sot. D kørte os til busstationen, købte os billetter og damen ventede tålmodigt sammen med os og fik os sat sikkert på den rigtige bus. Jeg vil lige påpage at bus i Thailand betyder stor lækker turistbus med air-con og bløde sæder, her kunne HT lære noget!:-D
Selv busturen var ganske stille og rolig, ingen overraskelser, intet farligt. Der var tissepauser, køb-snack-pauser og landskabet var utroligt smukt. Så de 6 timer blev fordrevet med at høre musik, blunde og sladre om de forskellige mennesker i bussen(bare fordi man kan;-)). Det eneste der mindede os om at Thailand ikke er hvilket som helst land, var de to gange vi blev stoppet af politiet og måtte vise pas og papire, en enkelt gang måtte vi se til mens et par blev først væk pga. manglende papire. Det er uhyggeligt at tænke på hvad der sker med dem, men som udlændinge sad vi bare stille og kiggede ud af vinduet, det sidste man vil gøre i Thailand er at gøre sig bemærket af myndighederne.
Kl. 18 kørte vi in på Mae Sot busstation hvor Thein Niang stod og ventede på os. Efter noget baksen fik vi presset alt vores baggage ind i hans gamle, hvide skrotbunke af en skoda og fik klemt os ind på bagsædet. Han kørte os til Phannu House hvor vi kunne smide kaste bagagen fra os. Herefter gik vi til Casa Mia (som ville blive vores stamsted) for at få noget aftensmad. Vi aftelte med ham at han skulle komme og hente os næste morgen og vise os de forskellige skoler i Mae Sot. Og så var vores tredje dag i Thailnd gået.:-D

  • Ihhhh, hvor lyder det bare spændende! by Sandra


Home | Features | Sign Up | Contact | Privacy Policy | Terms & Conditions | © 2006 - 2017 TravelJournal.net
Note: Javascript is not active