Travel Journal

You think you know, but you have no idea!

(Saturday 15 November 2008) by Silke
Er vist en smule bagud med det her travellog halløj, men til mit forsvar er det sværere end det ser ud til.
Fredag d. 6 November 2008
Vi ankom til Bangkok lufthavn efter en anstrengende og ekstrem lang flyvetur fra Wien, har aldrig i mit liv set Hancock på repeat i 10 timer, tak Austrian Air!!!Det kan godt være flyveren er enorm, men de har i hvert fald ik brugt pladsen på benplads (Det ville jeg gerne have haft et brev om!!!)eller toiletterne for den sags skyld, ikke at vi brugte toilettet så ofte da det betød vi skulle kravle over et par sovende kinøjseren, der ikke så ud til at have et problem med den snorkende tysker på sæde 34A. >:-)Men man må da sige at Austrian Airlines har styr på en ting, MAD.... hvem vidste at god mad kan serveres i bittesmå plastikpakker med matchende bestik og kaffekop?? Og det var da også en sød tanke at et lille stykke stof og en flad klump (som vist nok udgav sig for at være en hovedpude) kunne gøre op for manglende søvn:-?
Så endelig at lande i Bangkok var en lettelse for os alle tre, og som de tøser vi er, styrtede vi til det nærmeste toilet (vil gerne påpege at vi ikke var de eneste) for at nette os og børste vores bisser. Derefter gik turen gnnem lufhavnen på jagt efter en der kunne fortælle os hvad en transit-check-in var og hvor sådan noget foregik!Heldigvis thailændere så noget af det mest hjælpsomme på denne side af solen, så vi blev hurtigt hjulpet på vej:-DEfter at være blevet scannet, bippet, undersøgt og tjekket kunne vi så endelig tulle ind den interessante del af enhver lufthavn; shoppe- og mad-afdelingen:-p Og mad skulle det da være, selvom vi var blevet fodret flere gange undervejs. Det var noget af en oplevelse, og det tog os lidt tid at regne finten ud. Først køber man et slags "gavekort" på 500 bath, derefter bruger man det til at shoppe efter mad i madafdelingens forskellige boder. Der var en nuddelbod, en sushi-bod, en bod for drikkevarer, en bod med international mad og en med noget ubestemmeligt. Det tog derfor noget tid at få købt alt og sat os tilrette ved cafeterie-bordene bagerst, så lang tid faktisk at vi var ved at komme for sent til vores fly. Vidste slet ikke vi kunne løbe så hurtigt, og halleluja for at Bangkok er verdens nemmeste og mest logiske lufthavn, for vi nåede boarding 5 min. inden tiden udløb...åhhh gud:-x
Og så gik turen videre med fly til Chiang Mai, hvor vi fik endnu mere mad. Elsker alt i miniature, en lille kage, en lille juice, en lille kaffe, en lille ske i en lille madkasse. Flyveturen tog kun 55 min. Og man må da sige at de er effektive i thailand, minutter efter vi var stået af flyet (vi nåede ikke engang at tisse)kom bagagen rullende på båndet og vi sneg os forbi lufthavnspolitiet ud i friheden.
Her ventede "damen" (vi fandt aldrig ud af hvad hun hed) og hele hendes familie. Damen var blevet sendt af Thein Niang (vores burmesiske koordinator i Thailand) for at hente os og kører os til vores guesthouse. Meget venlige damer, meget dårligt engelsk. Det vr bare om at følge med og håbe på at det hele nok skulle gå, for at informere os om noget var åbenbart overflødigt. Efter noget forvirring og en lille gåtur blev vi alle losset ind i en stor taxa og så gik den vilde jagt gennem Chiang Mai(I DEN FORKERTE SIDE AF VEJEN!!!!). Trafik er en skræmmende ting i Thailand:-x
Vores Guest House var dejligt eksotisk, og det var rart at kunne lægge sig ned og trække vejret. Damen efterlod os med den besked, at de ville hente os imorgen og vise os Chiang mai, for Thein Niang ville først kunne hente os søndag (Skulle vi hentes???Der var det der med informationen igen). Og sådan gik vores første dag i Thailand.......

 


Home | Features | Sign Up | Contact | Privacy Policy | Terms & Conditions | © 2006 - 2017 TravelJournal.net
Note: Javascript is not active